Denmark

job i danmark

Kan du lide at være med til at yde god service? Kan du holde tungen lige i munden, når det går stærkt? Kan du tage initiativ?

Så er du måske vores nye kontorelev i DGI Nordsjælland
Sekretariatet varetager mange typer af opgaver for alle dele af huset. Vi står for driften af kontoret og vi samarbejder med idræts-, kommune- og kommunikationskonsulenter, samt projektledere. Vi varetager driften af kurser, skoler, events og stævneaktiviteter og den administrative håndtering af DGI Nordsjællands eksterne samarbejder som f.eks. certificeringer af daginstitutioner. Vi er her for at hjælpe, og derfor skal du være handlekraftig, imødekommende og positivt indstillet og have forståelse for, at andre i huset har andre kompetencer end de administrative.
DGI Nordsjælland har fokus på udvikling på alle niveauer, og i sekretariatet udvikler vi løbende både arbejdsgange, snitflader og områder, som vi hjælper med. Det er derfor vigtigt, at du har gå-på-mod, at du bidrager aktivt og selvom vi arbejder efter standarder, udvikler vi også konstant disse standarder – og det er du med til. Det er vigtigt at du har lyst til at samarbejde med frivillige og foreningsfolk og derfor er det også en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til idræts- og foreningsliv.

Vi kan tilbyde…
Ansættelse som kontorelev hos DGI Nordsjælland giver mulighed for god personlig udvikling og du får masser af ansvar. Du vil i løbet af uddannelsen opnå kompetence indenfor det administrative arbejdsområde samt betjening af frivillige og foreninger (kundekontakt). I den forbindelse vil du blive en kompetent bruger af vores IT-systemer (hjemmeside, dokumenthåndtering, CRM, DGI Media m.v.) og der vil undervejs blive sat fokus på økonomi-, kommunikations- og administrations opgaver.

Vi forventer…

  • At du har bestået, eller forventer at bestå eksamen, der giver adgang til uddannelsen
  • At du har en bred erfaring med IT på brugerniveau
  • At du arbejder præcist og omhyggeligt
  • At du er fleksibel og åben for nye udfordringer
  • At du er villig til at lære nyt
  • At du er samarbejdsorienteret og udadvendt
  • At du kan arbejde selvstændigt

Ansøgning og vilkår
Arbejdssted er DGI Nordsjællandskontor i Hillerød.
Tiltrædelse den 1. oktober 2021.

Det er din opgave at undersøge, om du opfylder adgangskravene inden start af uddannelsesaftalen. Hvis du ikke har gennemført de krævede adgangskrav, så skal du vedlægge din igangværende uddannelsesplan og seneste standpunktskarakterer.



loading...

RELATED ARTICLES

Production Engineer – BK Medical – Herlev

BK MedicalIntraoperativ ultralyd BK Medical er engageret i af at designe ultralydssystemer, der hjælper kirurger med at skanne, styre, foretage indgreb og navigere inde i menneskekroppen. Vores kunder er kirurger og spænder fra HPB-kirurger, neurokirurger og robotassisterede kirurger til urologer, kolorektale kirurger med flere. Vores…

Forretningsudvikler – Frederiksberg kommune – Frederiksberg

Løntilskud ForretningsudviklerReferencenummer: 3.376.795 Stillingsbetegnelse: Forretningsudvikler Jobbeskrivelse: Virksomheden er et af de klassiske og velintegrerede steder i restaurationsmiljøet på Frederiksberg Allé. Vi ligger på det gamle Frederiksberg og er opkaldt efter den enevældige konge, som holdt sine sommerferier på slottet i Frederiksberg Have. Med sin beliggenhed…