DAGPLEJER til gæstehuset Dyrehaven

Vi mangler en dagplejer på 37 timer til ansættelse 1. maj 2022. Er det noget for dig?

Gæstehuse er en vigtig brik i dagplejen og det primære tilbud til forældre med behov for gæstedagpleje. Som medarbejder i vores gæstehuse vil du derfor komme til at samarbejde med flere forskellige dagplejere – og skiftende børn og forældre.

Vi har to gæstehuse på Dyrehavevej hvor der er plads til 10 børn i hvert hus. Der er 3 medarbejdere tilknyttet hvert hus. Som medarbejder i gæstehuset har du en arbejdstid der ligger mellem kl. 6.00- 17.00.

Dagplejen er en del af Kolding kommunes dagtilbud. Vi deltager i kurser og udviklingsforløb sammen med vores dagtilbud. Du skal derfor være indstillet på fortsat at udvikle dig fagligt.

Vores forventninger:
Vi søger en dagplejer til gæstehuset, som har erfaring med børn i alderen 0-3 år og kan støtte børnene i deres udvikling. Vi har en særlig opgave i gæstehuset i forhold til at skabe tryghed for både børn og forældre, når de i dagplejers fravær placeres i gæstehuset. Vi lægger derfor særlig vægt på, at vores nye medarbejder og kollega udstråler en særlig ro og er tydelig i sin verbale og nonverbale kommunikation.

Vi forventer herud over at;

  • Du kan være nærværende og engageret og kan give børnene omsorg
  • Du skal kunne skabe tryghed for børn som har korte forløb i gæstehuset.
  • Du kan skabe et kærligt og udviklende børnemiljø
  • Du er fysisk robust og har et positivt livssyn
  • Du har gode kommunikative evner i forhold til at vejlede og samskabe med forældrene
  • Du kan skabe en hverdag, hvor børnene får gode udfoldelsesmuligheder, både fysisk og psykisk.
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Du er indstillet på, at din ansættelse kræver et gyldigt og opdateret kursus i førstehjælp.
  • Du er indstillet på at udvikle dig fagligt.
  • Du tager ansvar for dagligdagen sammen med dine kollegaer.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fællesskab hvor alle tager ansvar.
  • Støtte, faglig vejledning og inspiration af dagplejekonsulent.
  • En høj grad af indflydelse i hverdagen.
  • 4 personalemøder om året
  • Ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt i tidsrummet 06.00-17.00.
  • Middagsmøder med konsulent efter behov.
  • Mulighed for praktik inden opstart.
  • En sjov arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og let til grin.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: fuldtid

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Kontakt:
Du er velkommen til at kontakte souschef Christina Christensen på mail [email protected] eller pr. telefon 29 23 25 36 eller fællestillidsrepræsentant Stella Tinggaard på mail [email protected] eller pr. telefon 51 52 65 28 hvis du kunne have interesse for jobbet og ønsker at vide mere.

Samtaler:

Samtaler afholdes tirsdag d. 15. marts 2022 i tidsrummet 16.00-20.00 på dagplejekontoret, Dyrehavevej 108A, 6000 Kolding. I samtalen deltager souschef, to medarbejdere fra gæstehusene samt tillidsrepræsentanten.

Ansøgningsfrist: 8. marts 2022

Læs evt. mere om dagplejen på http://dagplejen.kolding.dk/FrontEnd.aspx?id=845258

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Opret en Indeed-konto, før du fortsætter til virksomhedens website.